Om os

Mit navn er John Schmidt. Indehaver og grundlægger af Ninkasira.
I min egenskab af, at være udlært kok har det været en naturlig del af mit liv at kende den gode smag.
Jeg har altid haft en interresse i øl og foretrækker at drikke øl frem for vin. Det er ikke for at forklejne vin
men jeg ser større potentiale i at servere en velbrygget øl der komplementerer et veltillavet måltid, med det
utal af nuancer der findes i godt håndværksøl. I min omgangskreds findes der mange polske og tjekkiske
venner og et utal af rejser i de to lande har ikke gjort interessen mindre for øl fra netop de to lande.
For både Polen og Tjekkiet gælder at de har lange håndværksmæssige traditioner for brygning af øl.
Det har undret mig at det stort set er umuligt at opdrive en polsk øl i Danmark når man tænker på at Polen
er blandt de 10 største ølproducerende lande i verden. Lidt bedre er det med det tjekkiske øl, det kan da findes
i Danmark, men ud af de ca 500 bryghuse der er i Tjekkiet er det forbavsende få der er repræsenteret på
hylderne i de danske butikker.

Jeg har besluttet af det skal der gøres noget ved.
De polske bryghuse høster stor anerkendelse for deres øl der i smag og kvalitet ligger på fuld højde med de danske bryggerier.
Tjekkiet har altid haft et ry for at være særligt gode til at brygge godt øl, men mange af de mindre bryggerier er
helt oversete. Der findes i de to lande et udvalg på flere tusinde forskellige øl, jeg kan selvfølgelig ikke have alle
på lager men satser på at præsentere et godt og afveklende udvalg der kan give de danske øldrikker en
oplevelse der ikke flår pengepungen i stykker.

Sidder du og tænker på at den øl du lige smagte i Polen eller Tjekkiet og den ikke er med i sortimentet,
så tøv ikke med at sende en forespørgsel. Mine kontakter i begge lande går rigtigt langt for at skaffe
de øl vi gerne vil have herop

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.